Mariagerfjord kunstforening

Mariagerfjord Kunstforening statueMariagerfjord Kunstforening hed tidligere Hobro Kunstforening, men og tog ved 60 års jubilæet i 2006 det nuværende navn i erkendelse af, at kunstforeningen er den eneste kunstforening med offentlig adgang i Mariagerfjord kommune. Kunstforeningen har siden 1946 arrangeret skiftende kunstudstillinger i Hobro. Kimen blev lagt allerede i 1944, hvor Borger- og Håndværkerforeningen og Museumsforeningen tog initiativ til at en kunstudstilling med hobrogensernes private billeder. Udstillingen viste et klart behov for en lokal kunstforening, som blev til virkelighed ved den stiftende generalforsamling den 26. januar 1946.

Siden har kunstforeningen hvert år vist en bred vifte af førende danske og udenlandske kunstnere. I starten var det en overgang i salen på det hedengangne fornemme Grand Hotel på Kirketorvet. Her kunne man på de okseblodsfarvede og reliefmønstrede stoftapeter og mellem væglampetterne se billeder af : Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Sigurd Svane, Eiler Bille, Sven Engelund og andre af tidens store malere.

Da Hobro i 1962 fik gymnasium, var det naturligt at flytte udstillingsvirksomheden hertil. Også det nye bibliotek har i nogle år stillet lokaler til rådighed for udstillingsvirksomheden. Fra begyndelsen af 1990’erne har udstillingerne været i Kunstetagernes underste etage. I årenes løb er det blevet til flere hundrede udstillinger med professionelle kunstnere. Mange af disse udstillinger har været vandreudstillinger fra Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger, som Hobro Kunstforening har været medlem af i alle årene. I de seneste år har kunstforeningen selv etableret næsten alle udstillinger.

Der vises 6 – 8 udstillinger om året. Fernisering holdes lørdage kl. 11 på den 1. udstillingsdag.
Udstillingskalenderen kan ses på denne hjemmeside og udsendes til alle medlemmer. Den kan desuden ses på Hobro Bibliotek og i Kunstetagerne.

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider hele året:

Mandag–fredag:

Kl. 9.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 9.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

Sitemap

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS