Tidligere Nyheder

AnneFOREDRAG

MARTIN BIGUM

80 billeder er udgangspunktet for Martin Bigum
og publikums lystvandring i kunsten. Han har gennem
sin karriere bevæget sig fra kanten af kunstverdenen
til store udstillinger og folkelig anerkendelse – og samtidig
bevaret sit outsiderståsted. Martin Bigum inviterer tilhørerne
ind i sit personlige virke som kunstner, fortæller om de
inspirationer fra populærkultur, satire og store mestre,
der har formet ham som maler, og beretter om arbejdet
som kunstner i Danmark i 2016.

1. november kl. 19.30, Hobro Biblioteks store sal.
Pris: 50 kr. for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening/
100 kr. for ikke-medlemmer
Billetter kan købes på Himmerlandsbilletten
fra og med 1. oktober.

Mariagerfjord Kunstforening 70 År
Mariagerfjord Kunstforening 70 år

I år kan Mariagerfjord Kunstforening fejre 70 års jubilæum.
Årets udstillingsprogram er en mosaik med såvel unge som ældre kunstnere.

Åbent søndag den 1. maj kl. 12.00 - 16.00 (adgang via Bies Gård)

I anledning af kommunens børnekulturfestival 25. -1. maj er der kunstjagt for børn op til ca. 15 år.

Foredrag

Den 22. marts kl. 18.00: Jette Bangs ukendte film
V. ph.d.-kandidat Anne Mette Jørgensen
1. november: Billedkunstner Martin Bigum

AnneInvitation til
foredragsrÆkke
om kunsten

I samarbejde med Folkeuniversitetet Mariagerfjord arrangerer kunstforeningen i november måned en foredragsrække med kunsthistorikeren Anne Lie Stokbro fra Vrå.

Onsdag den 4. november 2015

Introduktion til billedanalyse

Vi skal se på, hvordan malerier og skulpturer er skruet sammen,
hvilke formelle og indholdsmæssige virkemidler, kunstnerne har brugt,
og hvordan værkernes budskab kommer frem.

Onsdag den 18. november 2015

Lynkursus i kunstforstÅelse

Vi skal se på, hvordan kunsten har udviklet sig siden middelalderen og indtil ca. 1950. Hvad er karakteristisk for de enkelte epoker, og hvorfor ser kunsten på et givent tidspunkt ud, som den gør?

Onsdag den 25. november 2015

Samtidskunstens temaer og udtryk.

Hvad optager kunstnerne i dag, og hvordan kommer samtidskunstens temaer til udtryk? Vi skal bl.a. se på brugerinvolverende kunst, på kunst i det offentlige rum og på brugen af materialer og teknikker, der hører hjemme helt andre steder.

Aftenerne veksler mellem foredrag og samtale.
Alle aftener kl. 19.00 - 21.45 i bibliotekets store sal.

Pris for medlemmer: 100 kr. for alle 3 foredrag. 50 kr. for enkelt foredrag.
Pris for ikke medlemmer: 200 kr. for alle 3 foredrag. 75 kr for enkelt foredrag.

Tilmelding på www.himmerlandsbilletten.dk eller kontakt
Anne Grethe Bjørn, telefon 28 57 72 93 og annegrethebjoern@gmail.com

BILLEDKUNSTEN SOM ØJENÅBNER

BILLEDKUNSTEN SOM ØJENÅBNER

FOREDRAG Tirsdag 2. december 2014 kl. 19.00

Lysbilledforedrag om billedkunstens virkelighedsgengivelse gennem de seneste 200 år.
Tilbageblik til Skagensmalerne og Fynboerne. Afsluttende med nyrealismen.
Ved Bjarke Regn Svendsen, maler og kunstnerisk leder af Janus Bygningen.

Entré: 50 kr. Gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening. Hent invitationen her

 

 

Fordraget holdes i samarbejde med:

Dantoy og Forlaget Unicorn
Kunst i børnehøjde

Kunst i børnehøjde

Nu kan du frem til 20. juli 2014 finde kurve med farveblyanter og kunstopgaver for børn i Kunstetagerne,
som handler om værker fra Hobro Kunstsamlings udstilling. Der er også puslespil, som kan samles
foran det maleri, de forestiller.

Fem kunstopgaver udløser en gave efter eget valg - kvalitetsstrandlegetøj fra dantoy
eller en Mandalas malebog fra Forlaget Unicorn.

Kunstopgaverne ligger fremme indtil slutningen af juli måned, og børn skal følges med en voksen.
Mange tak til vores gavesponsorer dantoy og Forlaget Unicorn samt Mariagerfjord festuge.

Dantoy og Forlaget Unicorn

GPS-kunstskattejagt

Hvad er mere spændende end en skattejagt?
Prøv dette frem til 30. juni 2014.

Geocaching er en GPS-skattejagt, hvor du ved hjælp af en GPS og et sæt koordinater kan finde skjulte skatte – også kaldet caches. Kunstetagerne og VisitMariagerfjord har lavet en kunstskattejagt i Hobro med fem skatte, der er gemt i nærheden af kunstværker i byrummet. Skattene indeholder en logbog, stempeltang, bytteting og en QR-kode, så du kan læse om hvert enkelt kunstværk.

Ruten er halvanden kilometer lang. Før du begynder din jagt, kan du hente et ”stempelkort” på Hobro Turistbureu, så du kan dokumentere dit fund med stempeltangen fra cachen. Når du har fundet alle caches, kan du ved at fremvise dit stempelkort få et diplom på turistbureauet og en gave efter eget valg.

Strandlegetøj fra dantoy eller en Mandalas malebog fra Forlaget Unicorn.

Dantoy og Forlaget Unicorn

Jens Galschiøt skulpturForedrag onsdag den 26. marts kl. 19.00 i Kunstetagerne.

Kan man røre verden med en klump voks?

Sådan spørger billedhuggeren Jens Galschiøt i sit foredrag i Kunstetagerne Hobro, hvor han lige nu udstiller. Hans bronzeskulpturer af hjemløse står på torve og pladser i Hobro, mens hans flygtningeskulpturer er udstillet i adskillige butiksvinduer. Kom og hør Jens Galschiøt, der er kendt for at skabe debat om verdens uretfærdigheder, fortælle om sit kunst.
 
Entré: 50 kr. Gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening.

 

 

Fordraget holdes i samarbejde med:

Kunst til eftertanke sponsorer

Vinterferie i Kunstetagerne hobro

Kunst i børnehøjde

Rundvisning for børn - Mandag d. 10. feb. til fredag d. 14. feb. 2014, kl. 10.00 - 14.00

Den grønlandske udstilling Nordatlantisk mangfoldighed

ved Vibeke Kromann-Andersen

Kunstforeningernes Dag 1. februar

Formand for Mariagerfjord Kunstforening Søren C. Olesen,

viser rundt i udstillingen Nordatlantisk mangfoldighed

fra kl. 11.00 - 11.45.

 

Det er GRATIS at deltage.

HAMA perler

Julesponsor til Kunstetagerne og Hobro Bibliotek

Julen står for døren, og i den anledning har Danmarks eneste perlefabrik, Malte Haaning Plastic A/S (Hama) i Nykøbing Mors, valgt at give børn og unge i Hobro by og resten af Mariagerfjord Kommune et ordentligt perledrys. Hver dag til og med den 23. december kan børn og unge på børnebiblioteket i Hobro lave perlejulepynt til bibliotekets juletræ, sig selv og julegaver. Børn skal følges med en voksen, som kan hjælpe med at stryge perlepladerne.

Malte Haaning Plastic A/S blev grundlagt af Malte Haaning i 1961. Starten på det hele var produktion af sugerør, og det udviklede sig til andre plasticartikler som pindemadpinde, sjippetov og mange andre sjove ting. Da der viste sig en større efterspørgsel på rørperler, end de daværende producenter kunne leve op til, besluttede Malte Haaning sig for at gå ind i denne produktion. Midi perlerne blev introduceret i 1971, og de udgør i dag langt størstedelen af virksomhedens omsætning. Senere kom andre perlestørrelser til: Mini og Maxi.

 

Sponsor: Malte Haaning Plastic A/S (Hama)
Arrangør: Hobro Bibliotek og Kunstetagerne Hobro

Egil Hvid-OlsenForedrag onsdag den 27. november kl. 19.00
i Kunstetagerne.

Sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsen fra Grindsted fortæller om sin bog
På kant med Jesus,
som er udkommet i forbindelse med udstillingen 
På kant med Jesus i Kunstetagerne Hobro og Janus Bygningen i Tistrup.

 

Bogen handler om maleren Erik Hagens' 40 meter lange vægmaleri
Esbjerg Evangeliet
på University College Syddanmark i Esbjerg.

 

Foredraget sker i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Entré: 50 kr. Gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening.

Hanne Behrens smykke

Guidet tur på udstillingen Det unikke smykke

Lørdag den 17. august kl. 11 vil guldsmed Hanne Behrens med sin store viden om guldsmedefaget
fortælle og gennemgå de enkelte smykker, deres teknikker og materialer. I dag består smykker ikke
kun af guld, sølv og ædelstene! Her er også træ, gummiballoner og knappenåle! Der vil selvfølgelig også være mulighed for at stille spørgsmål.
Da der kun er plads til 20 deltagere er en forhåndstilmelding nødvendig.
Det kan ske til Jenny Hansen på tlf. 98 27 74 66 eller mobil 5125 7396.

Pris kr. 50.-
Gratis for medlemmer af Mariagerfjord Kunstforening.

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider hele året:

Mandag–fredag:

Kl. 9.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 9.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

Sitemap

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS