Billedkunstneren Bruno Kjær fylder Kunstetagerne Hobro med malerier, grafik, objekter og lydkunst. Med Skyggebibliotekets spejl fortsætter han sin kunstneriske udforskning af viden, erindring, forundring og fantasi, som gennem årene har stået helt centralt i hans kunst. Kunstetagernes nabo, Hobro Bibliotek inddrages naturligvis i udstillingen.

Skyggebibliotekets spejl tager afsæt i Bruno Kjærs barndomserindring om den lidt ældre fætter Frank. Han stak til søs og druknede i 1966 på en tur mellem Stralsund og Middelfart. I Kjærs 13-årige fantasi fortsatte Frank sin rejse rundt i verden og oplevede alt det, som kun en drengefantasi kan udtænke. Nu, hvor Bruno Kjær er i tresserne, er Franks død og drengefantasierne dukket op i erindringen igen. Både den reelle begivenhed og Franks efterliv i fantasien har givet stof til totalinstallationen Skyggebibliotekets spejl. Biblioteksinventar som reoler, kartoteksskabe, læsepulte og bog- og eksempelsamlinger indgår i udstillingens scenografi, men Skyggebiblioteket er alt andet end et vanlige bibliotek.

Hobro Kunstsamling indkøber hvert år en række kunstværker til placering i institutioner, forvaltninger og virksomheder i Mariagerfjord Kommune. Efter udstillingen Nordatlantiske strejftog, 2018, købte samlingen en række litografier, udført på Steinprent, Færøernes Grafiske Værksted i Tórshavn.

Udstillingen præsenterer litografier af den grønlandske kunstner Anne Birthe Hove, færingerne Zacharias Heinesen, Hansina Iversen og Marius Olsen og danskerne Cathrine Raben-Davidsen og Peter Carlsen.

I 2020 erhvervede samlingen en række tuschtegninger af Ulrik Stenshøj, som også vises. Stenshøj tager afsæt i naturoplevelsen, som både abstraheres og forenkles. Med en eminent teknik og sans for det grafiske skaber han tegninger, som på én gang er skildring og symbol.

Fem grafiske serier af Claus Carstensen, Arne Haugen Sørensen, Richard Mortensen, John Olsen og Jens-Flemming Sørensen giver eksempler på Kunstsamlingens ældre grafik. Denne del af udstillingen vises til og med 22. juni 2021.

Da den ny-surrealistiske billedkunstner Poul Janus Ipsen, f. 1936, i årene 1979-97 boede i New York, blev han ofte vækket om natten af bragene fra biler, der drønede hen over sodavands- og øldåser, som var blevet smidt på gaden. Ipsen samlede de fladmaste dåser op, og de blev et vigtigt motiv i hans kritik af det amerikanske forbrugssamfund og den voksende køb-og-smid-væk-kultur.

I dag bor Poul Janus Ipsen på fredelige Bogø, men også her kan han indsamle overkørte dåser. I en serie nye malerier med indlagte relieffer har han med knivskarp realisme malet smukke skildringer af dåserne som symbol på miljøsvineri, ressourcespild og manglende respekt for naturen.

Poul Janus Ipsen er et af Hobro Kunstsamlings tidligste medlemmer. Han bidrog til udsmykningen af Hobro Idrætscenter i 1980, og hans malerier, skulpturer og grafik er siden erhvervet til samlingen.

Nu vises 30 helt nye malerier i anledning
af kunstnerens 85-års dag.

Under nedlukningen har eleverne på Mariagerfjord Kulturskoles kunsthold arbejdet med parafraser over værker fra Hobro Kunst-samling. Resultaterne af både online- og holdundervisning vises nu i Kunstetagerne.

POUL BÆKHØJ.
RUM – FORM – RYTME. Nedslag i værker og samlinger

Billedhuggeren Poul Bækhøj, 1942-2017 etablerede sit første værksted som keramiker og grafiker i Århus i 1964. Fra 1978 arbejdede han som billedhugger, og i 1987 fik han base i Glargårde uden for Hadsund. Her skabte han sine granitskulpturer i både konkret-nonfigurative og figurative udtryk.
Udstillingen præsenterer eksempler på både Bækhøjs keramik og granitskulpturer. Et rum indrettes som et stemningsbillede fra billedhuggerens værksted med skitser, modeller og inspirationskilder.

Arkitekt maa Hanne Egebjerg har kurateret udstillingen og redigeret det tilhørende katalog.
Hanne Egebjerg fortæller om udstillingen lørdag den 4. september.

Se under Arrangementer.

ERLAND KNUDSSØN MADSEN
– Fra Hanstedreservatet til Etna. Nye raderinger

Billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen, f. 1942 tog efter en pause på 40 år grafikken op igen i 2018. Udstillingen præsenterer hans to nye serier i koldnål og egne teknikker. Serien ”Hansted Reservatet” er inspireret af det fredede område nær Hanstholm, som kunstneren nu har været nabo til i 54 år. ”Etna. Mennesket er en vulkan” er inspireret af en rejse i 2019 til Sicilien. Her boede Erland Knudssøn Madsen med udsigt til Etna og vandrede på vulkanens kegle.

Til udstillingen er udgivet et katalog, hvori gengives grafik samt en række tekster om natursyn, skrevet af Erland Knudssøn Madsen.
Erland Knudssøn Madsen fortæller om sin kunst lørdag den 2. oktober. Søndag den 13. november deltager Knudssøn Madsen i symposiet ”Hva’ mæ naturen?", som arrangere i samarbejde med Mariagerfjord Bibliotekerne. Se under Arrangementer.

TO AF HVER – Fokus på nordjysk kunst og kunsthåndværk

Med to keramikere, to tekstilkunstnere, to fotografer og to malere kommer TO AF HVER vidt omkring. Udstillingen præsenterer:

Keramikerne Askel Krog, f. 1944, som med naturinspirerede former og dekorationer henter struktur og farver fra Himmerlands natur ind i både brugs- og kunstnerisk keramik, og Dorte Visby, f. 1968, som til sine muffelbrændte krukker bogstaveligt talt graver råmaterialet ud fra klinten under Mårup Kirke og bruger strandens sand og tang i sine eksperimenterende glasurer;

Fotograferne Niels Fabæk, f. 1960, som med naturens rum, linjer og skalaer komponerer anelsesfyldte stemnings-portrætter fra bl.a. Rold Skov, og Lars Brorson Fich, f. 1960, som i sine motiver finder både struktur og skønhed i den knopskudte og ofte uæstetiske industriarkitektur i fx Hirtshals og Aalborg;

Tekstilkunstnerne Inger Jensen, f. 1942, som med naturens former og farver på nethinden inspireres til sine ekspressive billedtæpper, og Birgitte Tolnov, f. 1944, som designer sine organisk-dekorative, håndtrykte tekstiler med inspiration fra det midtvendsysselske landskab.

Malerne Lisbeth Gjørtz Fast, f. 1960, som viser gråtonede, ekspressive naturabstraktioner skabt i lyset og vejrliget over Limfjorden, og Tommas Jørgensen, f. 1980, som i sine illusionistiske opstillinger flirter med det surreelle.

Billedhuggeren Laila Westergaard, f. 1964 og malerne Hjördis Haack, f. 1958 og Karen Gabel Madsen, f. 1961 er alle optaget af kunstværket som tilsynekomst.

Alle tre kunstnere arbejder med genkendelighed som et vigtigt fortælleelement. Samtidig er de på hver deres måde optaget af kun at sige det absolut nødvendige og tilsyneladende standse afdækningsprocessen på et tidspunkt, hvor indholdet nok træder frem men ikke står overtydeligt.

De undersøger alle tre, hvordan materialernes fysiske egenskaber kan udnyttes motivisk: hos Westergaard i granittens farvevariationer og teksturer på dels den polerede overflade, som udgør motiverne, og dels den underliggende, afdækkede sten, som danner baggrund for dem; hos Haack gennem kombination af transparente og dækkende farvelag, hvide, ubemalede områder i værkerne og bemaling af rammekanterne, som resulterer i motiver, der både kan synes at dukke op og blive gemt bort; hos Gabel Madsen i teksturforskellene mellem grunderet, ”udadvendt” og ugrunderet, ”indadvendt” lærred som malegrund, hvorpå eksponeringer af arkitektur- og naturmotiver i to, tre eller flere lag manifesterer sig, samtidig med at de synes at opløse sig for øjnene af beskueren.

Ved at udstille de tre kunstneres værker sammen håber vi at give publikum en oplevelse af genkendelighed og fortryllelse på én gang.

Afdækning/Tildækning har modtaget støtte fra Statens Kunstfond.

Kan Hans Henrik Lerfeldts kunst gøre os klogere på os selv og vores omverden? Oplev et nyt blik på Lerfeldt, hvor kroppen er i fokus.

Udstillingen stiller skarpt på det erotiske, som udspringer af menneskets utopiske søgen efter det uforgængelige liv. Som en erotisk overflade er huden vigtig i menneskets afsøgning af sig selv, og netop nøgenhed og hudfarvede elementer er gennemgående i Lerfeldts værker. Hvad vi i vores første, hurtige møde med værkerne kan se som pornografiske scener, bliver dog ved nærmere eftersyn afløst af undren. For hvad er det egentlig for kroppe, vi ser på?

I Lerfeldts univers, som naturligvis også afspejler hans optagethed af de surrealistiske drømmeverdener, er kroppene ofte fragmenterede og anonymiserede. Hvad gør denne anonymisering og fragmentering ved os i mødet med værkerne? Hvordan mærker vi mødet med Lerfeldts kroppe på vores egen krop?

Gå tæt på, lad dig undre og stil spørgsmål. Udstillingen lægger op til, at vi skal mærke efter. Kom og oplev mødet
med værkerne på egen krop.

Udstillingen er kurateret af Majken Madsen, cand.mag. i kunsthistorie. 

Stilretningen Art Decó brød igennem inden for arkitektur, design, kunsthåndværk og mode efter den internationale udstilling af dekorativt og industrielt design i Paris 1925. Tænker man på Den Store Gatsby, Charleston-dans og klokkehatte, har man sporet sig ind på stilen, som er præget af geometri, gentagelse, rytme og ornament.

Kunsthåndværkergruppen Netmaskerne er en sammenslutning af danske strikdesignere – og en enkelt nordmand. Gruppen har i mere end 20 år arbejdet for en videreudvikling af kendskabet til maskinstrik. I dag består Netmaskerne af 70 personer. Nu har Netmaskerne ladet sig inspirere af Art Decó til deres strikkede kreationer.

ART DÉCO I STRIK omfatter således 20 strikkede dragter, skabt af Anne Bendixen, Cathrine Kahrs, Dorte Balisager, Else Lindgaard Jørgensen, Else Schjellerup, Elsebeth Houmand, Eva Folke, Geske Svensson, Hanne Petersen, Helene Jensen, Jette Toft Jepsen, Lis Fristed, Margit Meier Svendsen, Mette Albæk Christensen, Rikke Amilde Seehuus, Ritta Balleby, Susanne Larsen, Susanne Thomsen, Tove Møller Jensen og Vibeke Warthoe.

Art Déco kommer af fransk og er en forkortelse for ’art décoratif’, som betyder 'dekorativ kunst'. Art Déco opstod som kunsthåndværk i 1920’ernes Paris og kulminerede i 1950’ernes USA, hvor mange bygninger er inspireret af stilretningen. Art Déco er kendt for sin farverigdom, elegante udtryk og geometriske figurer.

De udstillede værker er udvalgt af en censurkomité bestående af strikdesignerne Hans Christian Madsen og Jytte Slente samt Museum Koldings kulturarvschef Steen Rosenvinge Lundbye.

Art Decó i strik har tidligere været vist på Museum Kolding (Koldinghus).