Kalender 2014

Du kan hente hele 2014 kalenderen her

 

Nordatlantisk Mangfoldighed

Nordatlantisk Mangfoldighed

11. Januar - 28. februar 2014


 

Kunstskolen i Nuuk har haft afgørende betydning for udvikling af kunstneriske talenter i Grønland. Bodil Kaalund var igangsætter, og billedkunstneren Arnannguaq Høegh har siden 1991 ledet skolen. Sammen med Arnannguaq Høegh er sammensat en udstilling med Isak Brandt, Lisa Kreutzmann, Lisbeth Karline, Poul Møller, Parma Olsvig Brandt og Kristine Spore Kreutzmann, som alle er udgået fra Kunstskolen inden for de sidste få år. Flere af de unge kunstnere har siden videreuddannet sig uden for Grønland bl.a. i Japan.

 

Åbnes lørdag den 11. januar kl. 14.00

 

Hent udstillingskatalog her

 

 
Jens Galschiøt - Kunst til eftertanke  

Jens Galschiøt - Kunst til eftertanke
8. marts - 2. maj


 

Regnes for en af senmodernitetens største internationale danske kunstnere. Han skaber sine kunstværker med et stærkt ønske om, at vi alle respekterer hinanden uanset køn, race og religion.
Værkerne udstilles i hele verden, hvor de skaber stor opmærksomhed og debat om vores grundlæggende menneskesyn. ”Min indre svinehund” var opstillet i 20 europæiske byer.
Den kunstneriske produktion spænder vidt, fra smykker og små fine skulpturer til enorme, politisk betonede værker.

Udstillingen bevæger sig også uden for Kunstetagerne til St. Torv, det gamle posttorv og ind i udstillingsvinduerne i en række forretninger.

 

Åbnes lørdag den 8. marts kl. 11.00 af Jens Galschiøt

 

 
4 TEMPERAMENTER i væv og glas  

4 TEMPERAMENTER i væv og glas

10. maj - 27. juli


 

Margrethe Agger, Inger Jensen, Grethe Sørensen og Lotte Thorsøe. De 3 vævere er kunsthåndværkere med forskellige udtryksformer, som viser spændvidden i dansk vævekunst, gennem traditionel billedvævning i mange farver, naturskildringer i afdæmpede toner til et farvebrag i digital vævning. De får hver sit udstillingslokale, og glaskunstneren Lotte Thorsøe vil med sine markante skulpturer i støbt glas være gennemgående i alle 3 rum. Der vil således blive skabt tre rum med hver sin profil og med kontraster i materiale, farver og udtryk.

 

Åbnes lørdag den 10. maj kl. 11.00
af gobelinvæver og kurator Jenny Hansen

 

 
Fremsynets tilbageblik
 

Fremsynet tilbageblik
7. august - 31. oktober


 

Den 7. august 2004 åbnede Bies gamle bryghus som Kunstetagerne efter en omfattende renovering og ombygning til udstillingsbygning. Siden har75 udstillinger fyldt huset med liv og kunst. Dele af den store, permanente samling er præsenteret i forskellige vinkler. En række skiftende udstillinger har vist dansk og international kunst med stor spændvidde, og siden 2007 har også kunsthåndværk og design manifesteret sig. I jubilæumsudstillingen vil 10 kunsthåndværkere og designere fra de 5 sommerudstillinger vise nye unika værker i samspil med 10 kunstnere fra den permanente samling.

 

•  Kasper Salto arkitekt

   Naja Salto væver og maler

•  Lise og Hans Isbrand arkitekter

   Steffen Jørgensen maler

•  Karen Bennicke keramiker

   Steffen Jørgensen maler

•  Peder Rasmussen keramiker

   Jørgen Boberg og Hans Henrik Lerfeldt malere

•  Karen Lise Krabbe glaskunstner

   John Olsen maler

•  Leni Bille glaskunstner

   Bent Holstein maler

•  Jenny Hansen væver

   Vibeke Glarbo billedhugger

•  Anne Mette Larsen væver

   Hans Jørgen Nicolaisen billedhugger

•  Mette Saabye guldsmed

   Kai Führer maler

•  Hanne Behrens guldsmed

   Pia Schutzmann maler

 

Åbnes torsdag den 7. august kl. 16.00
af kulturudvalgsformand Jørgen Pontoppidan, der som
borgmester åbnede den første udstilling i 2004.

 

Hent udstillingskatalog her

 

 

 
Mogens Nielsen og Bjarke Regn Svendsen
 

Syn på virkeligheden
- Mogens Nielsen og Bjarke Regn Svendsen

8. november - 3. januar 2015


 

Mogens Nielsen og Bjarke Regn SvendsenDe to maleres værker har flere berøringsflader. Mest umiddelbart vel at “de ligner”, men bag den umiddelbart genkendelige fastfrysning af et øjeblik gemmer der sig mindre håndgribelige stemningslag, som hver enkelt iagttager selv må formulere og forholde sig til. Det gælder døre, maskiner og naturen.

 

Det gælder skønheden i den nære virkelighed. Et nedløbsrør er ikke bare et nedløbsrør. En sporvogn ikke kun en sporvogn. En skov ikke kun træer, men også lys og modlys.

 

Åbnes lørdag den 8. november kl. 11.00

 

Hent udstillingskatalog her

 

 

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider hele året:

Mandag–fredag:

Kl. 9.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 9.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

Sitemap

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS