Kalender 2013

Du kan hente hele 2013 kalenderen her

 

Tine Hind - Det ta’r lang tid at blive ung

Tine Hind - Det ta’r lang tid at blive ung

12. januar - 2. marts
januar til februar

 

Grafiker og maler. Udgangspunktet for motiverne er erindringer og følelser. I eksistentielt indhold og i formsproget er hun på linje med den store tyske grafiker Käthe Kollwitz. I trykkene kombineres ofte træsnit og koldnål, og Tine Hind opnår derved noget ganske nyskabende. En særlig teknik for Tine Hind er blindkontur, hvor man ikke ser på værket under processen. Et kursus i blindtegning bliver et tilbud til kunstforeningens medlemmer. Tine Hind er uddannet på Rijks Academi, Amsterdam, Århus Kunstakademi og Statsakademiet i Poznan. Hun er medlem af Fyns Grafiske Værksted og PRO.

 

Åbnes lørdag den 12. januar kl. 11.00

 

Hent pressemeddelelse her

 

 
LAGLAG  

LAG - Peter Max-Jakobsen og Tanja Kjærgaard Jensen
9. marts – 30. april
marts og april

 

Tanja Kjærgaard Jensen beskæftiger sig hovedsaligt med papirklip i sin kunstneriske praksis. Alt er udført i et skrøbeligt materiale med en sirlig og nøjagtig hånd, og værkerne afspejler, at Tanja Kjærgaard Jensen er en kunstner, som mestrer præcision. Hun bruger mange farver og små finurlige detaljer i sine værker. Moti-verne tager afsæt i fortællende og eventyrlige historier, som fastholdte scener, der udspiller sig i de klippede kulisser.

Peter Max-Jakobsen’s værker undersøger stedet mellem menneskets væsen og menneskets hylster. Mellem menneskets natur og kroppens anatomi. Anatomien hos Peter Max-Jakobsen er derfor ikke korrekt, men kan umiddelbart synes sådan. I arbejdet med at fastfryse en figur midt i en bevægelse, uden skitser eller forlæg, opstår en mængde lag med rettelser og tilføjelser. Rettelserne bliver i processen essensen af figuren.

 

Åbnes lørdag den 9. marts kl. 14.00

 

Læs venligst Invitation og tilmeldingsblanket her.
Oplysningerne må meget gerne skrives ind og sendes pr. mail.

 
BIE-nalen 2013 Jubilæumsudstilling  

BIE-nalen 2013 Jubilæumsudstilling

5. maj - 31. maj
maj

 

Den 10. i rækken. Siden den første udstilling i 1995 har kunstforeningen hvert andet år indbudt til en udstilling, som er ucensureret og åben for alle med relationer til Mariagerfjord området. Flere hundrede udstillere har medvirket med flere tusinde værker i alt gennem årene. Navnet BIE-nale har udstillingen selvfølgelig, fordi Kunstetagerne ligger i Bie’s gård. Brochure er fremlagt på bibliotekerne og i Kunstetagerne i marts. Tilmeldingsfrist: 1. april.

 

Åbnes søndag den 5. maj kl. 14.00

 

Indlevering af værker torsdag d. 2. maj mellem kl. 17-19.


Afhentning efter udstilling lørdag d. 1. juni
mellem kl. 9 og 11
.

 

 
Unika smykke
Unika smykke
 

Unika smykkekunst
8. juni - 30. august
juni til augusr

 

Smykker har altid været skabt som symboler på magt og rigdom, og smykkerne har selv skabt begær, ønsker og drømme. Kjøbenhavns Guldsmedelaug er grundlagt i 1429 og er et af verdens ældste laug. Selvom Danmark således har en ædel tradition for smykkekunst, er det ikke alderen, som tynger faget i dag. Grundlaget er stadig det gedigne håndværk, men det er et moderne og eksperimenterende formsprog, som i dag karakteriserer dansk smykkekunst. Meget er fremragende designet til seriefremstilling, men denne udstilling viser udelukkende unika smykker skabt af smykkekunstnere fra hele landet. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med tidligere direktør for Kunstindustrimuseet cand.mag Bodil Busk Laursen og guldsmed og smykkekunstner Mette Saabye, oldermand i Guldsmedelauget.

 

Åbnes lørdag den 8. juni kl. 14.00

 

Se udstillingskatalog her

Se Værkfortegnelsen med links til kunstnerne

 

 
Darlings på Spil Darlings på Spil  

Darlings på Spil
7. september - 25. oktober
september til oktober

 

Darlings på Spil Ingunn Vestby har broderet på sine tekstile arbejder i mange år og har ladet sig udfordre på denne teknik.

 

Bess Kristoffersen har brugt frotage/afgnidning og aftryk af natur som udgangspunkt for sine arbejder. Bess Darling kalder vi Aftryk.

 

Lars Falkenberg har i flere tidligere serier malet med æg og svedet den tørrede substans så en brungylden palet opstår. Lars kalder sin Darling for Afsvidning.

 

I projektet satser de 3 kunsthåndværkere deres yndlingsteknik. Hver har udført 3 serier af 9 arbejder. 9 i deres egen yndlingsteknik og 9 arbejder med hver af de to andres. 3x3x9.

 

Åbnes lørdag den 7. september kl. 11.00

 

 
ERIK HAGENS  - på kant med Jesus  
 

En udstilling med Erik Hagens, som blandt meget andet vil være kendt fra det 40 meter lange vægmaleri ”Esbjerg Evangeliet” på University College Vest i Esbjerg. Om udstillingen siger han bl.a.: ”I dagens Danmark er vi forsigtige, når vi bruger religiøse billeder til at skabe stemning for eksempel i forbin-delse med kristendom og højtider - når det ikke lige drejer sig om at nedgøre islam. De store højtider er oprindelig gentagelse og fejring af vigtige og dramatiske hændelser - og ikke blot de feriedage, den moderne dansker har gjort dem til med hellig julepynt eller påskebryggen eller pinsesolen”. Med den historiske Jesus ved hånden vil Erik Hagens med denne udstilling forsøge at genopdage meningen med dét, Jesus for 2000 år siden sloges med, og som vi stadigvæk uundgåeligt må forholde os til.

 

Åbnes lørdag den 2. november kl. 11.00

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider hele året:

Mandag–fredag:

Kl. 9.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 9.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

Sitemap

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS