Kalender 2010

Vibeke Glarbo & Martin Berge
16. januar – 7.marts - 2010

 

En særdeles veletableret og en yngre kunstner udstiller sammen. Begge uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi, men med 25 års mellemrum. Vibeke Glarbo er billedhugger med mange udstillinger og offentlige udsmykninger bag sig - også i Hobro. Martin Berges felt er maleriet med en løbende undersøgelse af hvad det kan rumme. Han er medlem af Koloristerne og arbejder med både store formater og akvareller.

Åbnes lørdag den 16. januar kl. 11.00




 

Kirsten Klein & Erik Heide
13. marts – 29. april

 

Kirsten Klein, udlært som fotograf er en billedkunstner, hvis værker, præget af årstidernes gang og vejrets skiften, rummer følelser og poesi. Erik Heide, billedhugger, arbejder i granit og støbejern. Har udført mange kirkeudsmykninger – bl..a. i Asferg kirke. I Hobro kendes Håbets Bur og stelen på kirkepladsen. Stelen indgår i kunstforeningens logo.

Åbnes lørdag den 13. marts kl. 11.00

 
 

Børnekulturfestival

 

Børnekulturfestival Mariagerfjord kulturuge er også børnenes.
I samarbejde med Mariagerfjord Kulturskole får børnene stillet væggene i den underste etage til rådighed. Der bliver plads til både middelalderens kalkmalerier og moderne grafitti – eller noget helt tredje, fjerde eller femte.


Aflyst pga. indtrufne omstændigheder!

 
 

Hadsund Kulturcenter
1. maj – 30. juni
åbnes af H.C. Maarup

 

1989 blev et skelsættende år for Europa. Murens fald blev iværksat i Ungarn af ungarske dissidenter og ungarske kunstnere. I juni 1989 blev jerntæppet brudt ned mellem østrig og Ungarn, og diktaturerne faldt som dominobrikker. Krzysztof Ducki,  István Orosz og Péter Pócs har i 50 plakater kommenteret politik og livsbetingelser. Et samarbejde mellem Region Midtjylland, den ungarske generalkonsul for Jylland og Fyn samt Dansk Plakatmuseum  har muliggjort udstillingen, som åbnes i forbindelse med Mariagerfjord Festuge.

Åbnes 1. Maj 2010 kl. 11.00 af borgmester H.C.Maarup

 
 

Kristen Kunst
11. maj – 19. juni

 

Stiftung Christliches Kunst i Lutherstadt Wittenberg er rammen om en enestående samling grafisk kunst af kunstnere som Chagall og Picasso. Oprindeligt en privat samling, som i 1994 blev gjort tilgængelig for offentligheden og har til huse i Wittenbergs gamle rådhus. Museet har velvilligt lånt kunstforeningen en række grafiske værker af nogle det 20. århundredes største europæiske kunstnere.

Åbnes tirsdag den 11. maj kl. 17.00

Foto: Stiftung Christliche Kunst Wittenberg

 
 
 

Glaspusteri, naturlig magi digtede Adam Oehlenschläger i Sankt Hans Aftensspil. Fascinationen af glassets magi gælder både det blæste brugsglas og den egentlige glaskunst, selv om grænsen i bogstaveligste forstand er flydende. Udstillingen viser dansk glaskunst, når den er bedst i såvel unika værker som det smukkeste brugsglas.

Åbnes lørdag den 26. juni kl. 11.00

 
Torbjørn Olsen  

Torbjørn Olsen
4. september - 7. november

 

Torbjørn Olsen er maler med en egen koloristisk styrke og hans maleri rummer et både abstrakt og konkret billedsprog. Mere end andre færøske malere har han dyrket portrætmaleriet og må regnes som en af Nordens førende på dette felt. Både på Færøerne og i Danmark har han udført en række altertavler.

Åbnes lørdag den 4. september kl. 11.00

 


 

Færøsk filmtrilogo
1. oktober - 2. oktober
Oktober

 

I forbindelse med Kunstetagernes aktuelle udstilling
”I lys og tåge” med den færøske maler Torbjørn Olsen har Mariagerfjord Kunstforening udvidet det færøske tema med en filmtrilogi med kunstnerportrætter af den færøske filminstruktør Katrin Ottarsdottir.

Filmtrilogien
bliver vist i:
Filmteateret i Hobro 1. oktober kl. 16.00 og Hobro Bibliotek i 2. oktober kl. 14.00.
Efter filmforevisningen kan man møde instruktøren Katrin Ottarsdóttir og billedhuggeren Hans Pauli Olsen til samtale og diskussion i Danske Banks lokaler på Store torv.

Hele det færøske tema er støttet af Dansk-Færøsk Kulturfond og Danske Bank. Medlemmer af kunstforeningen har gratis adgang, øvrige betaler 50 kr. pr. film eller 100 kr. for alle tre.

 
Tom KristensenNiels Reiter  

Årenes pressefoto
13. nov. 2010 – 8. jan. 2011

 

Søren BidstrupÅrenes pressefoto
- Søren Bidstrup, Niels Reiter og Claus Søndberg
De 3 fotografer viser alsidigheden i billedjournalistikken. Søren Bidstrup (Berlingske Tidende) har modtaget adskillige præmier for årets pressefoto med portrætter og specielle miljøer. Niels Reiter (Hobro) manipulerer med fotografier af hjemlige steder eller følger naturens gang. Claus Søndberg (Nordjyske Stiftsidende) har fulgt Le Mans køreren Tom Kristensen gennem alle årene og viser fartens fascination.

Åbnes lørdag den 13. november kl. 11.00

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider hele året:

Mandag–fredag:

Kl. 9.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 9.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

Sitemap

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS