VIBEKE GLARBO.
PERSEFONES ÅNDEDRAG

1995 Bronze

Placering: Danmarks Tinglysningsret, Majsmarken 5, Hobro
GPS: 56°39'19.0"N 9°47'53.3"E
Erhvervet 2009 med støtte fra Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner

Skulpturen ligger foran Tinglysningsrettens stringent rytmiske bygning som en kontrast til facadens ensartede monotoni og omgivelsernes støbte betonbelægning. Med sit skæve cirkeludsnit, sin skrånende bevægelse op i rummet og sin stoflige overflade er skulpturens alt det, moderne betonbyggeri ikke er.

Vibeke Glarbo (f. 1946) er optaget af naturens vekslen mellem fødsel, vækst, forfald og død. I erkendelse af, at alt i naturen går til grunde, løfter hun med sine naturfortolkninger det forgængelige op i en eksistentiel sammenhæng, hvor der gives mulighed for at forholde sig til livets store spørgsmål.

Persefone er i den græske mytologi underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter. Hun var tvunget til at tilbringe dele af året i underverdenen. Hendes årlige tilbagevenden til sin mor og dagslyset hvert forår følges af kornets spiren og naturens opvågnen. Vibeke Glarbo siger om sit arbejde med Persefone: ”Persefone er nu blevet symbol for mine overvejelser om cyklus, liv og død. Jeg har … sejlet utallige gange over Østersøen, og da jeg arbejdede med skulpturen, var jeg meget optaget af havets ”duven” som om det var et stort åndedrag. En latent energi.”

Inden for i Tinglysningsretten ses Glarbos bronzeskulptur ”Bølgekatedral”. I Kunstetagerne kan man se små bronzeskitser og fra tid til anden eksempler på Vibeke Glarbos eksperimenterende malerier.

BENT SØRENSEN.
PLOVSKÆR

(1988) Bemalet corténstål

Placering: Rundkørslen mellem Aalborgvej og Ny Hadsundvej, Hobro
GPS: 56°39'17.1"N 9°47'40.4"E
Erhvervet 2011 med støtte fra Bent Sørensens børn, Eva og Olaf Sørensen

Kunstnerisk udsmykning af rundkørsler findes i mange former. Nogle steder hugges en lokalt vokset træstamme til, andre steder laves sammenhængende skulpturprogrammer på byens omfartsveje. Bent Sørensen (1923-2008) var ikke tilhænger af fænomenet, og alligevel står hans ”Plovskær” midt i en rundkørsel mellem by og land.

Skulpturen er en mindre udgave, en generalprøve, på det ”Plovskær”, som Bent Sørensen skabte til Landbogården, Hjørring efter en indbudt konkurrence i 1988.

Formen er inspireret af den tidlige muldfjælsplov, som man kender tilbage fra jernalder og vikingetid. Med ploven kunne jorden både løsnes og vendes. Bent Sørensen har med sit overdimensionerede, ultramarinblå plovskær fjernet sig fra det funktionelle, men skulpturens udformning leder med en spids og en stump side stadig tankerne tilbage til et redskab, der kløver sig igennem jorden.

Placeringen i rundkørslen er dels et resultat af en strømning inden for det tidlige 21. århundredes udsmykning af det offentlige rum, dels knytter placeringen skulpturen til et område i Hobros omegn, hvor der er fundet jernalderbopladser – måske forfædrene til vikingerne på Fyrkat, som opsøges af mange af de gæster, der passerer ”Plovskær”.

FRODE STEINICKE.

C5

2015 Bemalet jern

Placering: Hobro Friplejehjem, Købmagergade 35, Hobro
GPS: 56°39'25.5"N 9°47'42.6"E
Erhvervet 2015

Skulpturen er bygget op som en skruet pyramide-/zigguratform. I fem stadier formindskes det kubeformede grundmodul, således at den næste form i sine dimensioner er 1/5 mindre end den foregående. En rytmisk, venstresnoet bevægelse leder skulpturens komposition opad til det mindste modul.

Frode Steinicke (f. 1953) var privatelev hos billedhuggeren Hans Jørgen Nicolaisen, som også er repræsenteret i Hobro Kunstsamling. Steinicke arbejder som sin lærer i en konstruktiv-minimalistisk tradition med rødder tilbage til mellemkrigstiden, hvor man gennem konstruktion søgte at tømme skulpturen for betydning og i stedet vægte dens rent formelle aspekter. Hans formsprog er præget af tredimensionelle, geometriske grundformer som kuber, kasser, cylindre og cylinderudsnit. Med disse som byggeklodser skaber han et udtryk, der umiddelbart er referencefrit, men som samtidig leder tankerne hen på arkitektur og maskiner.

Frode Steinickes skulpturer er ofte bemalede i stærke farver, og netop farven er et af ”C5”s mest iøjnefaldende træk: Den røde farve kendes fra de italienske Ferrari-sportsvogne – øvrige ligheder og forskelle ufortalte!

Titlen C5 er en kode. Den henviser til, at skulpturen er bygget op af kuber (cubes), og at der er 5 af dem.

BENT SØRENSEN.
SORT-BLANK

UDEN ÅR - Bemalet og poleret stål

Placering: Rosendalskolen, Døstrupvej 33, Hobro
GPS: 56°39'20.0"N 9°46'19.0"E
Erhvervet 2017

Titlen ”Sort-blank” dækker over lige netop det karakteristiske ved skulpturen. Den er bygget op af blanke, polerede kvadratiske elementer med enkelte sorte som kontrast.

Skulpturen er et eksempel på den gren af den nonfigurative kunst, som man kalder konkret kunst. Konkret, fordi værkerne helt konkret handler om det, de er: Former, flader, farver i rum.

Som billedhugger spændte Bent Sørensen (1923-2008) over to vidt forskellige udtryk, som begge er repræsenterede i Hobro Kunstsamling. Bløde, organiske former hugget i granit og ren, nonfigurativ geometri svejset sammen i jern – nogle flerfarvede, andre i én farve. I det første tilfælde handler den kunstneriske proces om at finde ind til en form og lade den spille sammen med det omgivende rum. I det sidste handler kunsten også meget om det rum, som skulpturen griber omkring, det negative rum, om man vil.

I ”Sort-blank” føjer skulpturens linjer og farver sig til den omkringliggende arkitektur, men spejlinger trækker også omgivelserne ind på skulpturens overflade. Bent Sørensen var naturligvis opmærksom på dette, og måske skal de sorte partier fungere som synspauser.

”Skråplan” på Skulpturstien og ”Cirkelslag” på hjørnet af Havnegade og Brogade minder om ”Sort-blank”.

SIGRID LÜTKEN.
DRENG

1982 Bronze

Placering: Ved Rosendalhallen, Døstrupvej 23, Hobro
GPS: 56°39’11.5”N 9°46’09.2”E
Deponeret fra 2001, gave 2004 fra kunstneren

Sigrid Lütken (1915-2008) arbejdede både figurativt og abstrakt. Et af de figurative hovedværker er ”Dreng”, en helfigursstatue af, hvad der egentlig må være en stærk, ung mand. Han står solidt plantet på fødderne med blikket rettet ud over omgivelserne. Kun på fødderne med blikket rettet ud over omgivelserne. Kun armene bryder symmetrien. Lütken lader drengens ene arm gå bag om ryggen, hvorved den anden arm bliver trukket lidt tilbage fra kroppen. Den underspillede dynamik er med til at forstærke det fokuserede blik. Måske er det netop blikket, der er grunden til, at ”Dreng” er opstillet ved en sportshal. Man finder et lignende blik hos målrettede sportsudøvere.

Skildringen af det nøgne menneske er en af billedkunstens store motivkredse. Det handler ikke om pikanterier og erotisering men om proportioner og frihedsidealer. Kroppen er vores nærmeste målestok, vi ved alle, hvordan lemmerne fungerer og kender også til den mekanik, der ligger bag. Samtidig har menneskets gøren og laden til alle tider givet spændende motiver, som ikke ville fungere, hvis proportionerne ikke var rigtige. I 1930’erne, hvor Sigrid Lütken uddannede sig på Kunstakademiet i København, var en række kunstnere optaget af den såkaldte vitalisme. I dette forholdsvist sene værk fra Lütkens hånd sporer man måske en indflydelse fra de formative læreår.

Vitalismen dyrkede natur og menneske, krop og sundhed, styrke og sport som kontrast til industrialismens stadig større indhug i den personlige frihed. I ”Dreng” forenes proportionernes formelle og vitalismens indholdsmæssige aspekter og fortolkes i et modernistisk formsprog, hvor detalje viger for klarhed og individualisering for noget universelt og monumental.

Bies Have, Skulpturplænen og Skulpturstien er nogle af de steder i Hobro, hvor man også møder Sigrid Lütkens kunst.