LANGS GÅGADEN / ADELGADE

Rute 2: Bent Sørensen, Margrete Sørensen, Bjørn Nordahl, Erik Heide,
Ejgil Westergaard, Kasper Heiberg, Kurt Tegtmeier

KLIK HER > Bykort over Hobro (pdf)

KLIK HER > Guide til kunsten i det offentlige rum (pdf)

 

Nummer 1

 

BENT SØRENSEN.

SUNE

Opstillet 1993 Indisk granit

 

BENT SØRENSEN. SUNE, opstillet 1993 Indisk granit  

Placering: Posttorvet, Jernbanegade / Åparken, Hobro

GPS: 56°38'25.4"N 9°47'34.4"E

Erhvervet 1995 med støtte fra Hobro Kommune, Postvæsenet og Sparekassen for Hobro og Omegn

 

Bent Sørensen (1923-2008) har placeret sin monumentale skulptur som point-de-vue fra Adelgade, Hobros gågade. Den kan derfor danne udgangspunkt for en tur gennem handelsgaden og dens skulpturer.

 

Med sin rytmiske vekslen mellem kantede og bløde, organiske former er skulpturen et modstykke til Sørensens langt mere konstruktivt-geometriske værker som for eksempel de fire blå broer i Åparken. Han har forklaret skulpturen således: ”Det var et forsøg på at lave noget rundt, fyldigt organisk midt i en by fuld af lige elementer og mekaniske størrelser, firkantede huse, skilte, vinduer, geometri.”

 

Forsøget resulterede i en skulptur, som er stykket sammen af et kvadrat, en cylinder og en kugle, eller som kunstneren har forklaret: ”Jeg har altid haft svært ved det runde, så det var også et forsøg på at bryde mine cirkler, og den store, frugtlignende form, der ligger oppe på soklen, som er en rund, organisk cylinder med sine forskellige, leddelte afsnit ... den er som at lægge et stort, sort æble midt i byen – den virker som et fremmedlegeme.”

 

Skulpturen har en legende humor over sig. Den dyrker tilsyneladende ubalancen, både i den store, sorte fod og i kuglen, der synes på nippet til at trille ud over kanten.

 

 

Nummer 2

 

MARGRETE SØRENSEN.

KREDSLØB

1992-97 Vandkunst. Beton og bronze

 

MARGRETE SØRENSEN. KREDSLØB, 1992-97 Vandkunst. Beton og bronze  

Placering: Posttorvet,
den nordlige ende af Adelgade, Hobro

GPS: 56°38'24.4"N 9°47'36.3"E

Erhvervet 1997 med støtte fra Etableringsfonden for Brotorv, Elcobyg og Hobro Kommune

 

Margrete Sørensen (f. 1949) har komponeret sin vandkunst som en rytmisk gentagelse af geometriske former: De høje, kvadratiske klodser synes at være grundmodulet i en sammenvokset, forlænget diamantform, hvorpå tragtformede bronzeskåle danner deres egen geometriske form. Ved sine rette linjer, sammenføjningen af moduler og den klare afgrænsning mellem omgivelserne og skulpturen som blok minder værket om arkitektur.

 

”Kredsløb” er placeret på en polygon plads for enden af Adelgade. Sørensen var med til at udvikle pladsen og har føjet sin skulptur ind som både en fortsættelse af den omkringliggende arkitektur og som kontrast til den. For selvom skulpturen består af gentagne former, er den ikke maskinel eller strømlinet, som arkitektur oftest er.

 

Betondelens overflade er fuld af huller, som fanger lyset og lader skyggerne spille på overfladen. Bronzetragtene er i evig forandring på grund af vandet, der snarere pibler end springer, og sætter mørke aftegninger på betonen alt efter vind og vejr.

 

Et kredsløb i 12 dele leder naturligt tankerne hen på årets 12 måneder. At livets kredsløb dog ikke bare kører uhindret derud af, kan måske indlæses i vandrendernes blindgyder. Nogle gange må man tilbage ad samme vej, som man kom, for at komme videre.

 

 

Nummer 3

 

BJØRN NORDAHL.

GÅENDE PIGE

1989-90 Bronze

 

BJØRN NORDAHL. GÅENDE PIGE, 1989-90 Bronze  

Placering: Hjørnet mellem Adelgade
og Vestergade, Hobro

GPS: 56°38'16.6"N 9°47'38.7"E

Erhvervet 1991 med støtte fra Himmerlandsbanken og Hobro Kommune

 

Bjørn Nordahl (1939-2012) skabte sin ”Gående pige” på baggrund af en oplevelse på Strøget i København. En smuk, ung pige kom gående imod ham, og lynhurtigt tegnede han en skitse af hendes ranke men afslappede positur. Skulpturen blev formet i gips i et format midt mellem statuette og naturlig størrelse.

 

Bjørn Nordahl var fordybet i den kunstneriske gengivelse af proportioner og bevægelse, som trækker tråde tilbage til Bertel Thorvaldsen i 1800-tallets begyndelse. Men selvom motivet er umiddelbart genkendeligt, er der tale om en kunstnerisk fortolkning, ikke en 1:1-gengivelse. Skulpturen er modelleret op i gips, og i sin endelige form træder modelleringsarbejdet tydeligt frem, ligesom den tørre gips’ kornede overflade er med til at give bronzeskulpturen stoflighed.

 

Skulpturen rummer mange karaktergivende detaljer: Pandehåret, der vipper med kroppens bevægelser, tasken, der er slynget over skulderen, og shortsenes folder er med til at give et indtryk af umiddelbarhed og naturlighed. Pigen poserer ikke, hun passerer.

 

Da skulpturen skulle placeres i byrummet, bad man byens borgere komme med forslag. Hovedparten af forslagene gjaldt den nuværende placering, hvor skulpturen trods sit format spejler livet i gågaden.

 

I Kunstetagerne, på Korsgade og ved Vindø Teglværk ses andre værker af Bjørn Nordahl.

 

 

Nummer 4 - 6

 

ERIK HEIDE. HULSTEN

1982. Granit

KASPER HEIBERG. GELÆNDER

1982. Støbejern

EJGIL WESTERGAARD. MUSIKSTENEN

1982. Granit

 

ERIK HEIDE. HULSTEN, 1982. Granit
KASPER HEIBERG. GELÆNDER, 1982. Støbejern
EJGIL WESTERGAARD. MUSIKSTENEN, 1982. Granit
KASPER HEIBERG. GELÆNDER, 1982. StøbejernEJGIL WESTERGAARD. MUSIKSTENEN, 1982. GranitERIK HEIDE. HULSTEN, 1982. Granit  

Pladsens udformning og vandkunst: Arkitekt Holger Thule Hansen, Friis & Moltke i samarbejde med Kasper Heiberg Placering: Kirketorvet, Adelgade, Hobro

GPS: 56°38'13.8"N 9°47'42.0"E

Erhvervet 1982 med støtte fra Bikuben, Gågadeforeningen, Hobro Handelsstandsforening og Hobro Kommune

 

Rundt om i Hobro findes lokaliteter, der får deres væsentligste karakter gennem de kunstneriske udsmykninger. Skulpturplænen, Skulpturstien og Kirketorvet hører til disse. Kirketorvet kan ligefrem opfattes som et Gesamtkunstwerk, hvor tre kunstneres værker sammen skaber en fortættet, kunstneriske helhed.

 

Erik Heide (f. 1934), Kasper Heiberg (1928-84) og Ejgil Westergaard (1928-2015) arbejdede tæt sammen om planerne for pladsen, som danner et halvåbent rum op mod Hobro Kirke. Bakken, som rejser sig stejlt fra gågadeniveau op til kirken, er udnyttet i den samlede udformning, således at Westergaards skulptur står i gadeniveau, mens Heides rejste stele på næste niveau peger opad og Heibergs gelænder nok er hævet, men i sit motiv knytter sig til de mennesker, der passerer forbi på gågaden. De to niveauer bindes sammen af den skulpturelt udformede belægning, som rummer en vandkunst og leder blikket fra det ene niveau til det andet.

 

I dette toetagers byrum får hver kunstners særlige udtryk lov at udfolde sig i helheden. Erik Heides ”Hulsten” står som en nonfigurativ monolit, tilsyneladende tung og alvorlig, men det store gennemgående hul og de mindre perforeringer løser op for tyngden. Gennem hullet knyttes gågaden på begge sider af Kirketorvet sammen.

 

Ejgil Westergaards ”Musiksten” står i sit eget rum. Stenen er en skildring af musicerende figurer – dynamisk, rytmisk og munter – i modsætning til de to andre skulpturers alvor.

 

Kasper Heibergs ”Gelænder” er udformet i ruder som en tegneserie. Disse veksler mellem åbne, figurative felter med to figurer, der sidder over for hinanden, og nonfigurative, lukkede felter.

 

Fællesudsmykningen knytter kun indirekte an til placeringen op ad Gottlieb Bindelbølls klassicistiske kirke fra 1852. Enkeltskulpturernes symbolske indhold rummer dog eksistentielle medbetydninger, som også formidles fra kirkens prædikestol: Heides ”Hulsten” er urfjeld, som fra Verdens skabelse, Heibergs ”Gelænder” indbyder til dialog menneske og menneske imellem, og Westergaards ”Musiksten” handler om glæden ved livet, samværet, kreativiteten.

 

Skitser af Kasper Heiberg kan ses i Kunstetagerne, mens Erik Heide og Ejgil Westergaard er repræsenteret i Hobro Kunstsamling med både skitser, som udstilles i Kunstetagerne, og værker i byrummet.

 

Maleren Arne L. Hansen, som i Hobro Kunstsamling er repræsenteret med malerier og grafik, farvesatte i 1993-94 Hobro Kirkes indre.

 

Nummer 7

 

KURT TEGTMEIER. HÄMÄHÄKKI/EDDERKOPPEN, 2003-06

Vandkunst indtil 2017, derefter skulptur. Bemalet jern

 

KURT TEGTMEIER. HÄMÄHÄKKI/EDDERKOPPEN, 2003-06  

Placering: Polititorvet, Adelgade, Hobro

GPS: 56°38'07.0"N 9°47'55.9"E

Erhvervet 2006 med støtte fra Hobro Kommune, som iværksatte etableringen, Spar Nord Fonden og Triconsult v./ Hans Madsen

 

Skulpturens ikke særligt mundrette titel er finsk og betyder edderkop. Navnet henviser til de otte dyser, der som en edderkops ben efter planen skulle sende vandstråler ud fra skulpturen.

 

Kurt Tegtmeier (f. 1950) arbejder i både organiske og geometriske udtryk. ”Edderkoppen” lægger sig midt imellem de to formsprog, som en maskinæstetisk form, sammensat af rørformer i sortmalet jern. Tre af rørene rejser sig fra jorden og samler sig under et hævet, lodret element, der bæres af en liggende rørform. Det hævede element, der ender i et rør med smallere diameter end de øvrige, markerer værkets forside.

 

Desværre er konstruktionsfejl og tilsanding årsager til, at skulpturen kun frem til 2017 fungerede som vandkunst. Da besluttede Mariagerfjord Kommunes byråd at lukke for vandet og lade skulpturen fremstå som – ja, skulptur. I mangel på det fulde billede kan man glæde sig over, at skulpturen også er både spændstig og dramatisk uden vand, selvom det i sagens natur er en ringe trøst for kunstneren og for de børn og barnlige sjæle, skulpturen var tiltænkt som vandlegeplads.

 

Kurt Tegtmeier har tillige skabt ”Kommentar” på Skulpturplænen og ”Huma” ved Åparken.

 

 

Udstillingsadresse:

KUNSTETAGERNE HOBRO
St. Torv, 9500 Hobro
GRATIS adgang gennem Hobro Bibliotek

 

FIND VEJ / GETTING HERE /
Wie findet man die Stelle?

Åbningstider:

Man.–tirsdag:

Kl. 09.00 - 18.00

Onsdag:

Kl. 11.00 - 18.00

Tors.–fredag:

Kl. 09.00 - 18.00

Lørdag:

Kl. 09.00 - 13.00

Søndag og
helligdage:

Lukket

 

NYHED! Følg nu også på Instagram #kunstetagernehobro

 

nyttige links:

Rud Thygesen Arkivet
Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger
Kunstmagasinet JANUS